Mellem-rummet

ro, stilhed, stemning

  • Forside
  • Mellem-rummet
    • Sagt om
    • Galleri
  • Retreats & Events
    • Undervisere
  • Guesthouse
  • Praktik & Logistik
  • Booking info
    • Book nu
  • Kontakt
  • Corona

Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Sensommer Yoga Retreat

september 3 @ 1:00 pm - september 5 @ 2:00 pm

Begivenhed Navigation

  • « Yoga Retreat med egenomsorg og selvforkælelse
  • CORE Pilates Retreat på Samsø »

Gå efteråret i møde med balance i sindet og styrke i kroppen

Mellem-rummet Retreat, Samsø den3-5 september 2021

I den dejlige sensommer inviteres du til smukke Samsø til 3 dage, hvor du får tid og rum til at mærke dig selv mentalt og fysisk. Der vil være yoga hvor du har al opmærksomhed på din krop og åndedræt (dynamisk yoga) og yoga hvor du gennem stilhed og fokus vender opmærksomheden indad. Du har mulighed for morgenbadning, gåture, middagslur i haven, sightseeing på egen hånd, dejlig økologisk mad, varmt fællesskab, alenetid i vandkanten, en bog i liggestolen eller lige præcis det du har brug for. 

Vores yogapraksis vil altså være en vekslen mellem dynamisk og styrkende yoga (hatha) og ikke dynamisk, indadvendt praksis (yin).

I den dynamiske del af yogaprogrammet arbejder med mange af de klassiske hatha yoga stillinger, som vi udfører i et roligt flow i kombination med åndedrættet. Vi vender opmærksomheden væk fra vores hoved og tanker og arbejder bevidst med kroppen og vejrtrækningen. Der vil være sekvenser (flows) hvor vi styrker og gennemarbejder vores krop og pauser i hvilestillinger, åndedrætsøvelser og afsluttende afspænding.

I den ikke dynamiske yoga (yinyoga) kommer vi dybere i strækkene og sidder eller ligger stille mellem 3-6 minutter i hver stilling.

Den fysiske del af yin praksis er unik, fordi den giver dig adgang til det dybereliggende bindevæv, der er sværere tilgængelige end musklerne. Denne stilnen af kroppen hjælper os til at lytte til og mærke os selv.

Yin Yoga lader dig opleve dybe stræk og effekten af indre stilhed gennem fysisk stilhed. Yin yoga er ikke en restorativ (afspændende) praksis, for selvom vi sidder stille, er kroppen på arbejde. Yin Yoga kan virke meget forløsende og skønt:)

Kom som du er og nyd sensommeren i eget selskab og i fællesskab. Alle er velkomne og du guides hele vejen igennem. Om du er ny eller garvet i yoga,- er ikke vigtigt, men du skal have lyst til at få lidt sved på panden og arbejde både med krop og sind, bevægelse og stilhed.

Program

Fredag d. 3 sep

13.00-15.00: Ankomst og indkvartering

15.00-15.30: Velkomst i Yogasalen

15.30-17.30: Blidt dynamisk yoga flow

18.00-19.00: Aftensmad

19.00-20.00: Egen tid, gåtur til havet eller det du har behov for

20.00-22.00: Yin Yoga

Lørdag d. 4 sep.

07.00-08.00: Morgenkaffe,te, frugt, snacks – hop i havet, hvis du har lyst.

08.00-10.00: Styrkende yoga flow

10.00-11.00: Morgenmad

11.00-12.30: Egen tid

12.30-13.30: Frokost

13.30-16.30: Egen tid

16.30-18.00: Yin Yoga

18.30-19.30: Aftensmad

21.00-21.30: Yoga Nidra guidet sovemeditation

Søndag d. 5 sep.

07.00-08.00: Morgenkaffe,te, frugt, snacks – hop i havet, hvis du har lyst.

08.00-10.00: Dynamisk yoga flow

10.00-11.00: Morgenmad

11.00-12.00: Egen tid eller gåtur til havet i fællesskab

12.00-13.00: Frokost el. madpakke til færgen og på gensyn.

Mellemrummet

På Mellemrummet bliver du mødt at en varm og afslappet atmosfære, hvor du kan finde ro og nærvær.

Mellemrummet er fyldt med atmosfære og stemning, en skøn have, dejlige værelser og et hyggeligt køkkenalrum og fællesrum. Der er fuld forplejning med lækkert vegetarisk mad, primært tilberedt med lokale råvarer.  Du kan sagtens komme alene eller du kan komme med en du gerne vil dele oplevelsen med. Vi spiser og dyrker yoga sammen og derudover er det helt op til dine behov, om du foretrækker alenetid eller fællesskab. Der er plads til det hele.

Muligheder for indlogering er:

Deleværelse (3-4 pers.): 3.350,-

Dobbeltværelse (2 pers.): 400,- tillæg (begrænset antal)

Enkeltværelse (1 pers.): 600,- tillæg (begrænset antal)

Mellem-rummets adresse er:

Holmslund Holmevej 3, Tanderup

8305 Samsø

Prisen inkluderer:

2 overnatninger inkl. sengelinned og håndklæde

Fuld forplejning, økologisk, vegetarisk og hjemmelavet mad (morgenmad, frokost og aftensmad)

Kaffe/the, frugt, snack i løbet af dagen

Yogaudstyr

10 timers yogaundervisning

Transport:

Prisen er eksklusiv transport. Du kan booke færgebillet fra Jylland og Sjælland og tage cyklen med,- eller du kan tage telebus, taxi eller leje en cykel fra havnen til retreatstedet Mellemrummet.

Yogavida hjælper gerne med koordinering af telebus til flere deltagere, hvis du ønsker.

Fra Sjælland sejler færgen fra Kalundborg – Ballen (overfarten tager 1 t. 30 min.)

Se sejltider fra Sjælland og book din billet:

https://www.samsoelinjen.dk/

Ballen Havn ligger 8 km fra Mellemrummet

Fra Jylland sejler færgen fra Hou- Sælvig (overfarten tager 1 time)

Se sejltider fra Jylland og book din billet:

https://www.tilsamsoe.dk/

Sælvig Havn ligger 5 km fra Mellemrummet

Telebus

https://samsoebus.dk/telebus/

Telebus er ret billigt. Ring evt. og bestil så det passer med færgen.

Cykeludlejning:

Samsø Cykler: 2422 6124

Samsø Cykeludlejning: 8659 6222 / 3086 8523  

https://samsocykeludlejning.dk

Taxa Samsø – Tlf: 40601900

Tilmelding

Tilmelding og spørgsmål til Ida på mail: kroghogco@gmail.com

Oplys venligst dit fulde navn, telefonnummer og hvilken værelsestype du ønsker.

Din plads bliver reserveret ved indbetaling af depositummet på 1.000 kr. Skriv dit “navn” og “retreat” ved indbetaling. Depositummet bliver ikke refunderet ved afmelding.

Retreatens fulde beløb indbetales senest 4 uger før retreatens start. Sker afmeldingen mindre end 4 uger før, refunderes beløbet ikke.

Tilmelding er bindende, men bliver du forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. I det tilfælde giv venligst besked og oplys personens navn og kontakt info.  

Hvis Yogavida mod forventning aflyser retreatet, får du naturligvis din fulde betaling refunderet.

Ved Covid 19 restriktioner fra myndighedernes side, der forhindrer retreatets gennemførelse, refunderes det fulde beløb ligeledes.

Alle covid 19 forhåndsregler overholdes naturligvis under retreatet.

+ Google kalender+ Gem som iCal

Detaljer

Start:
september 3 @ 1:00 pm
Slut:
september 5 @ 2:00 pm
Begivenhed Tags:
mellem-rummet retreat, retreat, samsø retreat, sensommer retreat, sommer retreat, yoga retreat

Arrangør

Ida Krogh

Andet

hvem kan deltage
Ale er velkommen

Sted

Mellem-rummet Retreat
Holmevej 3 Tanderuo
Samsø, 8305
+ Google Map

Relateret Begivenheder

  • MidSommer YOGA retreat 

    juni 25 @ 10:00 am - juni 27 @ 2:00 pm
  • Pinse Yoga Retreat

    maj 21 @ 3:00 pm - maj 24 @ 3:00 pm
  • Deep Dive Men’s Retreat 2021

    oktober 8 @ 3:00 pm - oktober 12 @ 3:00 pm

Begivenhed Navigation

  • « Yoga Retreat med egenomsorg og selvforkælelse
  • CORE Pilates Retreat på Samsø »

Tilmelding

Kontakt mellem-rummet for tilmelding:
kontakt@mellem-rummet.dk
+45 53627752

Information

hvem kan deltage

Ale er velkommen

3.september kl. 13.00-
5.september kl. 14.00

Underviser

Underviser Ida Krogh Mit navn er Ida Krogh og jeg er stifter af Yogavida, hvorigennem jeg underviser hos yogastudier, aftenskoler, ... [Læs mere]