Weekend retreat med lydhealing 13. til  15. april 2018

Slip stress, åbn dit hjerte og modtag lydhealing, mens kroppen bevæges i et kærligt rum af Yin yoga, poesi, intuitiv sang og trommens dybe klang.

Køb din plads lige her

https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=c4950f397a

Intentionen med kurset, er at deltagerne for en stund oplever fuldstændig at opløse hverdagens bekymringer, kroppens spændinger og sindets uro i et mellemrum, hvor alle tillidsfuldt og uden præstationskrav kan læne sig ind i oplevelsen af AT MODTAGE.

unnamed-3

Pris:  kr. 3490,-

Inkl. i prisen:

Kursus: 10 timers Yin yoga og lydhealing 1540,- kr.

Indkvartering incl. forplejning, sengelinned/håndklæder og yogaudstyr 1.950,00 kr.

Betaling:

Kursusprisen på 1.540,00 kr. indbetales til Ina Hass via Place2book, senest 1.marts 2018 hvor der også købes billet til overnatning og forplejning

Ina Hass og Joan Birk har over de senere år praktiseret og udviklet en praksis, der kombinerer Yin yoga med Lydhealing. Erfaringerne er, at energien fra lyd i form af intuitiv sang med en bevidst intension, i kombination med kraften fra en rammetromme på en særlig måde skaber et univers af dybt helende vibration, som støtter virkningen af Yin yoga.

Ved at forblive i de enkelte Yin Yoga stillinger i lang tid, får du kontakt til dine Yin-dele, fysisk, følelsesmæssigt og energetisk. Fysisk påvirkes knogler, bindevæv og ligamenter! Følelsesmæssigt er det en praksis, der har med accept og medfølelse at gøre, som åbner hjertet og viser os sandheden om os selv og vort liv! Energetisk påvirkes de tre nederste chakras, som vækker det feminine, din kreativitet og seksualitet!

Lyden vil bevæge sig i et bredt spektrum af klange, overtoner og rytmer, som med de forskellige vibrationer styrker forbindelsen mellem alle kroppens energicentre. Lyden virker som en form for “mikromassage”helt ind på celleplan og hjælper energien til at flyde mere frit gennem dit system. Således styrkes din iboende selvhelbredende kraft.

Undervisningen krydres med poesi af forskellige poeter, blandt andet Rumi, Kabir og Hafiz.

Vi favnes midt i Samsøs vidunderlige natur som yderligere støtte til at give slip og synke dybere ind i en kærlig modtagelse af livet som det er.

Weekenden starter fredag kl 14.00 og slutter søndag kl 13.00​.

Undervisere:

Joan arbejder med sang, lydhealing samt stemme- og bevidsthedstræning. Hun er Certificeret Vokal Lydterapeut v. Githa Ben David. Er elev af samt i kontinuerlig supervision hos Master Timothy Dunphy.  Tidligere elev hos bl.a. Joan Ørting og Peter Bastian samt er nu under uddannelse til underviser i Mindfulness MBSR under Århus Universitet. Er desuden uddannet KaosPilot og tidligere leder i det offentlige.

Ina er klassisk homøopat, ergoterapeut og uddannet yogalærer i Chennai, Indien hos A. G. Mohan, elev af Shri T. Krishnamacharya, Indra Mohan og Ganesh Mohan og har gennemført Yin Yoga teacher trainings hos Biff Mithoefer og Norman Blaire

Indkvartering:

Kurset foregår i Mellemrummet på Samsø. Overnatning på 2-3 sengsværelser

For praktisk information vedrørende transport, ankomst og indkvartering klik her!

Adresse:

Holmslund

Holmevej 3, Tanderup

8305 Samsø

www.mellem-rummet.dk

Tilmeldingsfrist: 1.marts 2018

Transportudgifter betaler du selv til udbyder.

Afbestillingsbetingelser:

Indtil 8 uger før afholdelse af kurset, refunderes 1.000,00 kr. af kursusprisen på 1.570,00 kr.

Herefter refunderes intet og du forpligter dig ved tilmelding ligeledes til at betale for overnatning og forplejning ved afbestilling 8 uger før afholdelse af kurset, men du er velkommen til at finde en der kan overtage din plads!