Siden 1999 har Ann-Charlotte kombineret sin passion for yoga med arbejdet som yogalærer. I sin undervisning ønsker hun at inspirere sine elever til at gøre yogaen til en integreret del af deres liv – ikke kun som fysisk praksis, men også som en måde at møde verden på med større glæde, medfølelse og overskud.

unnamed

Hendes interesse for yoga udsprang af en livslang fascination af Indien og alt indisk, som i første omgang førte til to universitetsgrader i litteraturvidenskab med speciale i moderne indisk litteratur. Men hun savnede at få kroppen med, og efter endt uddannelse kastede hun sig ud i yogaen på fuld tid. Hun var blandt de første, der fik den mere dynamiske yoga (dengang power yoga) ud i fitnesscentre o.l., men hendes egen praksis var og er ashtanga yoga.

Hun er uddannet hos Richard Freeman på hans skole i Boulder, Colorado, hvor hun har fundet en vej til forståelsen af den fysiske, åndelige og filosofiske forbindelse, som ashtanga yogaen på helt unik vis tilbyder. Hun har det sidste par år praktiseret hos Eddie Stern fra AYNY og er særligt inspireret af den kombination af fantastisk yoga og socialt bevidste projekter, som Eddie står for.

Som følge af sin interesse for yogaen som en terapeutisk praksis er hun i gang med at uddanne sig til Yoga Medicine-praktiserende (RYT 500) hos Tiffany Cruikshank/Yoga Medicine.

I maj 2015 startede hun gruppen Yoga for et åbent Danmark, et fællesskab af yogalærere, der underviser gratis yogaforløb for indvandrere og flygtninge i Danmark.

Ann-Charlotte er daglig leder af Prana Yoga Shala og står for skolens yogalæreruddannelse. Hun er registreret hos Yoga Alliance som E-Ryt 200 (experienced registered yoga teacher).

Udover yoga har hun studeret og praktiseret dharma (den buddhistiske lære) siden 2003. I sommeren 2011 blev hun certificeret mindfulness-instruktør, og hun nyder i sin meditationsundervisning at kombinere buddhismen og yogafilosofien med det lidt mere moderne tvist, som mindfulness tilbyder.

I 2002 udgav hun romanen Yoga – eller kunsten at vedligeholde sin mentale sundhed (Borgen) om en helt almindelig kvindes ikke altid uproblematiske møde med yogaverdenen.

I juni 2016 udkommer hendes bog Hvor der er stille – en moderne guide til Patanjalis Yoga Sutras.

http://www.pranayogashala.dk/ac

Byd foråret velkommen – Meditations- og Yoga Retreat

unnamed-3
Deltag Det spirende forår er et fantastisk tidspunkt at vende blikket indad og give os selv et tiltrængt skud fornyet energi. ...