Mit navn er Eva Wessel og jeg er vild med yoga. Min store interesse for yoga startede i 2003, da jeg i forbindelse med ondt i ryggen og mangel på energi begyndte at gå til yoga. Jeg ledte på daværende tidspunkt også efter en motionsform med en større dybde rent mentalt end traditionelle motionsformer. Yogaen skabte forandringer indeni og omkring mig, så jeg fik en bedre balance mellem krop og sind, hvilket gav mig klarhed og mere energi.

I juni 2015 blev jeg eksamineret yogalærer fra Dansk Yogauddannelse, som er en 2 årig uddannelse og omfatter mere 850 timer med anatomi, filosofi og analyser af yogastillinger. I det daglige underviser jeg i Yoga, afspænding og meditation. Jeg underviser også som gæstelærer på Dansk Yogas yogalæreruddannelse i Vejle. Denne uddannelse, som jeg selv har taget, er en af de grundigste i Danmark.

I juni 2016 gennemførte jeg en efteruddannelse indenfor Restorative Yoga (genopbyggende yoga). Min øgede viden bruger jeg på mine workshops og i eneundervisninger i Restorative Yoga. Læs mere om Restorative Yoga her. Ultimo november 2016 begynder jeg på en uddannelse i Somatic Movement i Dublin, Irland. Somatic Movement Education(SME) kombinerer yoga og moderne neurovidenskab. Den kan fx anvendes til at løsne stramme muskler og dermed reducere muskelsmerter.

Min undervisningsform bærer præg af ro og fordybelse. Jeg vil gerne give eleverne et pusterum i hverdagen og en mulighed for at lade yogaen bringe dem ned i kroppen, løsne for spændinger, så energien kan flyde frit, hvilket efterlader både krop og sind renset.

Jeg inspireres af naturen, som er helende for os. Naturen har sin egen rytme og langsomme tempo. Processer i naturen kan ikke forceres, naturen har ingen deadlines, her kan man bare være.

Oprindeligt er jeg uddannet cand. phil. i erhvervsøkonomi og har mange års erhvervserfaring fra den finansielle sektor både i ind- og udland. Læs mere her

“Yoga practice is like life.
Each circumstance in which we find ourselves
is like a pose. Some poses are hard to hold,
others are pleasant. It is how we hold the pose
that determines whether or not we will suffer
or grow,and whether or not we will listen to
the drama of the ego or the wisdom of the spirit”

— Darren Main

Sommer Yoga – Kom tæt på naturen og dig selv

unnamed (1)
Deltag Forkæl dig selv med yoga, natur, sund kost, nærvær og tid til dig på fantastisk smukke Samsø i en forlænget ...

Vinter Yoga Retreat – PAUSE*STILHED*HVILE*RESTITUTION*TID TIL DIG

unnamed
Deltag Giv din krop og sjæl din fulde opmærksomhed med blid yoga, somatiske øvelser og restorative yoga, også kendt som yoga ...