
5-DAGES MINDFULNESS RETREAT PÅ SAMSØ
november 3 @ 2:00 pm - november 8 @ 2:00 pm
Begivenhed Navigation

DE 4 OMRÅDER FOR MINDFULNESS
D. 3 – 8 November 2023 på Samsø
Pris: Dkr. 4.750 + plus dana*
Et stilheds retreat til udforskning af de fire områder eller grundlag for hvordan vi opdyrker mindfulness, som beskrevet i Satipaṭṭhāna Sutta – Buddhas lære om at udvikle og etablere mindfulness i hele éns liv. Denne lære inviterer os til at søge frihedens og medfølelsens vej og til at træne hjertet til at være åbent og modtageligt mens vi står rodfæstet i os selv.
Buddha sagde om denne lære:
Når nogen udvikler og opdyrker disse 4 områder af mindfulness i blot 7 dage, så kan det ske, at hun kommer til fuldt forståelse, indsigt og visdom. Det er den direkte vej til at stoppe alt lidelse.
Retreatet er en invitation til at udvikle ens personlige mindfulness via intensiv praksis i et støttende fællesskab omgivet af stilhed og smuk natur.
Retreatet udbydes i samarbejde med Bodhi College
OM UNDERVISNING
Undervisningen tager os igennem de fire områder af mindfulness (krop, følelsestone, sind og tanker), som hjælper os med at fordybe mindfulness i alt det vi fortager os gennem de dage vi er sammen.
Når vi integrerer mindfulness og lever mindful fra øjeblik til øjeblik, så opdyrker vi en fleksibilitet og styrke inde i os, som hjælper os at være til stede og være nærværende med forandring uden at miste fodfæste. Vi kommer til at opleve en dyb nærende kontakt med os selv, så vi kan føle os holdt og støttet i uvisheden, som livet holder.
Det bliver nemt at overgive sig til ro og enkelthed og vi kan igen få kontakt til et større perspektiv i vores liv.
Der undervises i indsigts- og metta meditation (meditation på venlighed), støttet af instruktioner fra lærerne og dhamma fordrag.
OM MELLEMRUMMET
Mellemrummet er et smukt retreatcenter der ligger afsides og fredeligt omgivet af marker, med 15 minutters gang til havet. Den smukke åbne natur omkring Mellemrummet på Samsø inviterer til at slippe hverdagen og at ånde dybt. Her er der langt til horisonten og det er muligt at gå tur og tage en dukkert i havet.
Her kan du se billeder fra retreatstedet Mellem-rummet på Samsø
YDERLIGERE INFORMATION
Retreatet undervises på Dansk og er for alle, selv om du ikke har prøvet at være på retreat før, men du skal gerne have erfaring med meditation og mindfulness og har lyst til at prøve at fordybe din meditations eller mindfulness praksis gennem stilhed over en længere periode.
Retreatet starter fredag d. 3 efter en let middag og slutter onsdag d. 8 til frokost. Du kan ankomme fra kl 15
Alle måltider er vegetariske og inkluderet i prisen. Det er ikke muligt at lave special diæter, men kontakt os hvis du har allergier.
Inden retreat start vil du modtage en mail med praktisk information om bla transport fra færge til centret Mellem-Rummet.
De fleste værelser er med to, tre eller fire senge pladser. Der er et begrænset antal enkeltværelser.
På stedet findes meditations udstyr til alle.
Pris: Dkr. 4.750 + plus dana for undervisningen*
Tillæg for enkeltværelse dkr. 1500. Tillæg for dobbeltværelse dkr. 1000 (hvis to deltagere ønsker at bo sammen alene)
*Du kan læse mere om dana her.
TILMELDING
Send en mail til info@copenhageninsight.org med dit værelsesønske, hvorefter du modtager en mail med MobilePay-nummer/kontonummer til indbetaling af beløbet.
UNDERVISERE
Christin Illeborg og Gerit Stoecklmair er begge uddannet ved Bodhi College Teacher Training. De er begge medgrundlæggere af Copenhagen Insight Meditation.