Mellem-rummet

ro, stilhed, stemning

  • Forside
  • Mellem-rummet
    • Sagt om
    • Galleri
  • Retreat Kalender
    • Undervisere
  • Guesthouse B&B
  • Praktik & Logistik
  • Booking info
    • Book nu
  • Kontakt

Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

EFTERÅR’S YOGA, STRIK OG PLANTEFARVNINGS RETREAT PÅ SAMSØ 

oktober 20 @ 2:00 pm - oktober 22 @ 2:00 pm

Begivenhed Navigation

  • « Yoga Retreat med Kropsterapi – ’Dit indre ståsted’
  • Fordybelse Retreat – Solar plexus, kontakt, behov, grænser, passion »
Den 20.-22. oktober 2023 i Mellem-rummets hyggelige og rare energi.
Når vi skaber sammen, skaber vi samtidigt et rum af ro, af ligeværd, af glæde og af autencitet.
På dette retreat mødes vi over strikken, kreativiteten, hyggen og fællesskabet. Lader naturen bidrage med farver og ny inspiration, gennem plantefarvning. Og styrker og afspænder kroppen -så den er klar til endnu mere strik- gennem Hatha yoga og Yin yoga.
Desuden får du et lille kompendium med enkelte yogaøvelser for ’strikke-skavankerne’, samt opskrifter og vejledning til plantefarvning
Der vil være tid for sig selv eller sammen til gåture, afslapning og læsning af en god bog.
INDHOLD
-Hatha Yoga
-Yin Yoga
-Planteindsamling i naturen
-Plantefarvning
-Strik
-Hyggeligt samvær
-Afslapning og væren
PROGRAM
(med forbehold for ændringer)
Fredag:
Kl. 13.00: Ankomst og fordeling af værelser
Kl. 14.00-14.30: Intro
Kl. 14.30-17.00: Planteindsamlings tur og klargøring af planter
Kl. 18.30-19.30: Middag
Kl. 20.00-21.00: Blid hatha
Lørdag:
Kl.07.30-08.00: Te/Frugt
Kl. 8.00-9.30: Hatha Yoga
Kl. 10.00-11.00: Brunch
Kl. 12.00-13.30: Plantefarvning
Kl. 15.30-17.00: Kaffe, kage & strik
Kl. 18.30-19.30: Middag
Kl. 20.00-21.00: Yin yoga
Søndag:
Kl.07.30-08.00: Te/Frugt
Kl. 8.00-9.30: Hatha Yoga
Kl. 09.45-10.45: Brunch
Kl. 11.30-12.30: Kaffe & strik og fordeling af det plantefarvede garn
Kl. 12.30: Afrunding
Nb. Retreatet starter fredag kl. 13.00 og slutter søndag kl. 13.00.
HVOR SKAL VI BO
Mellem-rummet på Samsø er et af mine absolut yndlings steder og den perfekte ramme for at gå indad, være nærværende og falde helt til ro. Energien på dette sted er så ren og fin, og støtter godt op om de processer, der startes op her. Den 3-længede gård er istandsat, så den er lys og imødekommende, dog stadig varm og hyggelig. En gammel lade er omdannet til verdens smukkeste yoga sal. Desuden er Mellem-rummet omkranset af en dejlig have, med en lille sø og bålsted. Stranden ligger i 15 minutters gåafstand fra gården.
YOGA
Dagen påbegyndes med en dynamisk Hatha yoga klasse, hvor fokus er på styrke, smidighed og balance. Særligt vil fokus være på de ømme ’strikke-skuldre’, nakke, håndled, hænder og fingre. Vi runder dagen af med Yin Yoga / Blid Hatha klasse, hvor vi bruger længere tid i hver stilling, give os selv mulighed for at komme ned i gear, foruden mærke kroppen og sindet.
Vi bruger desuden bolde til at massere og løsne bindevævet op, udover enkelte ansigts yoga øvelser for at åbne og afslappe ansigtet.
Hver yogaklasse afsluttes med en grundig guidet afspænding. Jeg underviser yoga med stor opmærksomhed på alignment og sikkerhed, hvilket gør undervisningen velegnet til både nybegyndere såvel som øvede yogier.
STRIK
Vi sætter os med kaffe og strikkepinde. Begynder nye projekter eller fortsætter allerede påbegyndte. Inspirationsbøger, tips & tricks og vejledning vil være til rådighed.
Der vil være et lille udvalg af garn og strikkepinde som kan købes, hvis du har glemt eller er helt nybegynder. Ellers medbring gerne eget.
PLANTEINDSAMLING OG PLANTEFARVNING
Fredag går vi sammen en tur, og ser hvilke planter februars natur har at byde på, til at plantefarve med. Dernæst går vi hjem, og klargører det indsamlede til farvning.
Lørdag sætter vi en gryde over med det indsamlede, og farver nøgler af uldgarn.
Søndag fordeler vi det farvede garn imellem os.
YOGA UNDERVISER
Malene Senku.
Jeg har undervist Yoga og Meditation siden 2015 og har afholdt mere end 40 retreats og workshops, udover mine ugentlige timer i Københavnske Yogastudier.
Derudover har jeg flere års erfaring i personlig udvikling, som ikke er en  stræben efter en perfekt og ’fejlfri’ udgave af mig selv, eller af nogle andre. I højere grad forsøger jeg at arbejde mig hen imod en større rummelighed, hvor alt hvad jeg ér er velkomment, da jeg oplever at dette giver mig en større rummelighed ift. andre mennesker, hvilket bringer lethed, glæde og rarhed med sig. Yoga og meditation er uvurderlige redskaber i denne proces.
I min undervisning lægger jeg vægt på at give mine elever plads og rum til at være dem selv og finde deres eget lys og potentiale.
Mine elever beskriver mig som: Nærværende, autentisk, omsorgsfuld, tryg, humoristisk, varm og afslappet.
STRIK OG PLANTEFARVE UNDERVISER
Pernille Grothe Jensen
Jeg er uddannet beklædningshåndværker og tekstilformidler og har en mangeårig passion for syning, konstruktion, strik og håndarbejde. Med mange år som læremester i bagagen, formår jeg at videreformidle viden til alle niveauer, tålmodigt og empatisk.
HVEM KAN DELTAGE
Alle kan deltage.
Intet forhåndskendskab til hverken yoga, strik eller plantefarvning er nødvendigt.
PRIS
4100,-
Tillæg for enkeltværelse: + 600 kr.
Tillæg for 2-mands værelse + 400 kr. pr. person.
(Begrænset antal)
Prisen er eksklusiv transport.
TILMELDING
Send en mail til: myrn83@gmail.com
Din tilmelding er gældende og bindende ved indbetaling til Malene:
Reg. nr.: 3409 Konto: 12203233
4100,- ved deleværelse 3-4 personer
4500,- ved dobbeltværelse
4700,- ved enkeltværelse
Husk at skrive dit navn og følgende tekst “Malene Strik’
AFBUD
I tilfælde af afbud indtil senest 30 dage før retreat start tilbagebetales det indbetalte beløb minus et afbestillingsgebyr på 1.500 kr. Pladsen kan evt. overdrages til en anden person (af samme køn, ift. værelsesfordelingen). Ved afbud senere end 30 dage før retreatstart, refunderes det indbetalte beløb ikke.
AFLYSNING
Måtte det uventede ske at retreatet aflyses af arrangør og/eller Mellem-rummet tilbagebetales det fulde indbetalte beløb.
Der tages forbehold for fejl og ændringer.
SPØRGSMÅL
Har du spørgsmål til underviser kan du kontakte Malene på myrn83@gmail.com
TRANSPORT
Transport til og fra Samsø/Mellem-rummet er ikke inkluderet i prisen
Mellem-rummet er beliggende 5 min. kørsel fra Sælvig (færgehavn fra Jylland) og 15 min. kørsel fra Ballen (færgehavn fra Sjælland).
FÆRGE-INFO
FRA JYLLAND
Samsø Rederi: www.tilsamsoe.dk
Jeg anbefaler afgangene:
Fredag d. 20. oktober
fra Hou kl. 12.00
med ankomst i Sælvig kl. 13.00
Søndag d. 22. oktober
fra Sælvig kl. 13.15
med ankomst i Hou kl. 14.15
FRA SJÆLLAND
Samsø Færgen: www.samsoelinjen.dk
Jeg anbefaler afgangene:
Fredag d. 20. oktober
fra Kalundborg kl. 08.50
med ankomst i Ballen kl. 10.10
Søndag d. 22. oktober
fra Ballen kl. 14.05
med ankomst i Kalundborg kl. 15.25
Husk pladsbestilling.
FRA FÆRGEN:
Læs mere om hvordan du lettest kommer fra Sælvig eller Ballen til Mellem-rummet her:
www.tilsamsoe.dk/alt-om-rejsen/foer-rejsen/offentlig-transport-til-og-fra-hou-havn/taxa/
Der kører telebus i de tidsrum bussen ikke kører.
Læs om denne her: https://samsoebus.dk/telebus/
Mellem-rummets adresse:
Holmslund
Holmevej 3 Tanderup 8305 Samsø
+ Google kalender+ Gem som iCal

Detaljer

Start:
oktober 20 @ 2:00 pm
Slut:
oktober 22 @ 2:00 pm
Begivenhed Kategori:
Retreats
Begivenhed Tags:
strik og plantefarve, yoga, yoga og strik, yoga retreat

Arrangør

Malene Senku

Andet

hvem kan deltage
Alle er velkommen

Sted

Mellem-rummet Retreat
Holmevej 3 Tanderuo
Samsø, 8305
+ Google Map

Relateret Begivenheder

  • Fordybelse Retreat – Solar plexus, kontakt, behov, grænser, passion

    oktober 27 @ 10:30 am - oktober 29 @ 2:00 pm
  • SOMMERFERIE YOGA PÅ SAMSØ – 2

    juli 27 @ 2:00 pm - juli 30 @ 11:00 am
  • Yoga Retreat med Kropsterapi – ’Dit indre ståsted’

    september 28 @ 10:00 am - oktober 1 @ 2:00 pm

Begivenhed Navigation

  • « Yoga Retreat med Kropsterapi – ’Dit indre ståsted’
  • Fordybelse Retreat – Solar plexus, kontakt, behov, grænser, passion »

Tilmelding

Kontakt mellem-rummet for tilmelding:
kontakt@mellem-rummet.dk
+45 53627752

Information

hvem kan deltage

Alle er velkommen

20.oktober kl. 14.00-
22.oktober kl. 14.00

Underviser

Malene Senku Jeg har flere års erfaring i personlig udvikling, yoga og meditation. For mig handler personlig udvikling ikke om at ... [Læs mere]