
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sensommer Retreat på Samsø
september 2, 2022 @ 2:00 pm - september 4, 2022 @ 2:00 pm
Begivenhed Navigation

Sensommerretreat d. 2-4 september 2022
“Hvorfor tage til Goa eller Spanien, når man kan tage til Samsø?” skrev Annette til mig efter det sidste retreat på Samsø.
Det behøver nemlig ikke være langt væk du kan finde nærværende og udviklende oplevelser. Du kan også tage med til smukke Samsø, bo på hyggelige Mellemrummet og blive guidet i forskellige yogaformer, der vil udfordre, stimulere og berolige krop og sind.
Annette skrev videre: “Jeg forlod dit sensommer yogaretreat på Mellemrummet med en følelse af ro og fornyet energi. Du havde tilrettelagt et meget varieret program med fokus på både styrke, udholdenhed og næring af krop og sjæl – en skøn kombination af hatha, yin og åndedrætsøvelser. Der var tid til egenreflektion, til hyggeligt samvær med de øvrige deltagere, og ikke mindst til masser af nærende yoga. ‘Du gav mig med dit store engagement, med din på samme tid nænsomme og konkrete guidning et meget tiltrængt boost til min yoga-praksis, tak for det”
Hvis det lyder som noget for dig, kan du glæde dig til forskellige typer yoga, smukke omgivelser, dejlig natur, badning i havet, godt selskab god atmosfære og plads til at være dig i det hele. Du får hjælp til fordybelse, tid til at nyde nuet og ro til at booste din energi så du kan vende tilbage til hverdagen med nærvær og overskud. Du vil få styrket din fysiske form gennem dynamisk yoga, der giver sved på panden og en energisk allround træning til din krop. Til at balancere den fysiske del af programmet, vil vi have sessioner med mental og fysisk afspænding, dybe stræk og åndedrætsøvelser.
Jeg har igen valgt at afholde retreatet på Samsø,- fordi hyggelige og hjemlige Mellem-rummet tilbyder de perfekte personlige og gæstfrie rammer. Selv med masser af yoga i den fantastiske yogasal, vil der også være tid til at sidde i den fantastiske gamle have med en god bog, nyde den hjemmelavede økologiske mad, gåtur ved havet, badning eller lige præcis det du har brug for.
Kom som du er,- alene eller sammen med en anden. Dit kendskab til yoga er ikke afgørende, bare du har lyst til at få sved på panden og arbejde med styrke og udholdenhed i den dynamiske yoga, samt den indadvendte yin praksis, med lange dejlige og forløsende stræk. Jeg arbejder med disse yogaformer i kombination, fordi de sammen har en fantastisk effekt på det fysiske og mentale overskud, så vi kan opnå en fornyet og afbalanceret energi. Det bliver stemningsfuldt, hyggeligt og fremfor alt en mulighed for dig til at få 1 overskud og ro. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til mig på ida@yogavida.dk
Vær god ved dig selv, så du kan være noget for andre.
Kærlig hilsen Ida Yogavida
Program
Fredag d. 1 juli Fra 14.00-16.30: Ankomst og indkvartering
16.30 Velkomst i Yogasalen
16.45-18.00: Blidt yoga flow til at komme ned i tempo
18.30 Aftensmad
19.00-20.00: Egen tid
20.00-21.30: Dybde afspændende Yin Yoga
Lørdag d. 2 juli
07.00-07.30: Morgenkaffe/te, frugt,- morgendyp i havet, hvis du har lyst
07.30-09.00: Dynamisk Yoga flow for ny energi og styrke
09.30 Morgenmad
10.00-12.30: Egen tid
12.30 Frokost
13.30-16.00: Egentid
(14.00-15.00: Frivilligt tilbud: Ida er i yogasalen, hvor du kan komme og lege med yogastillingerne og få ekstra guidance.
16.00-17.30: Dybdeafspændende yin yoga
18.30-19.00: Aftensmad
19.00-21.00: Hygge og bål i haven
21.00-21.30: Guidet sovemeditation (Yoga Nidra)
Søndag d. 3 juli
07.00-07.30: Morgenkaffe/te, frugt,- morgendyp i havet, hvis du har lyst:)
07.30-09.00: Dynamisk yoga flow for ny energi og styrke
09.30 Morgenmad
10.00-12.00: Egen tid eller spørgsmål til Ida i Yogasalen
12.00-13.00: Frokost el. madpakke til færgen og på gensyn.
Mellemrummet På Mellemrummet bliver du mødt at en varm, hjemlig og afslappet atmosfære, hvor du kan finde ro og nærvær. 2 Mellemrummet er fyldt med hygge og stemning, dejlige værelser og et landkøkken med stemningsfuldt alrum, hvor alt maden tilberedes. Der er fuld forplejning med lækkert hjemmelavet, vegetarisk mad lavet af primært lokale råvarer. I stuen kan man hygge foran brændeovnen efter en gåtur ved den nærliggende strand eller i den store have.
Du kan sagtens komme alene eller du kan komme med én du gerne vil dele oplevelsen med. Vi spiser og dyrker yoga sammen og derudover er det helt op til dine behov, om du foretrækker alenetid eller fællesskab. Der er plads til det hele.
Pris alt incl:
Deleværelse (3-4 pers.): 3.750,-
Dobbeltværelse (2 pers.): 400,- tillæg (begrænset antal)
Enkeltværelse (1 pers.): 600,- tillæg (begrænset antal)
Prisen inkluderer: 2 overnatninger inkl. sengelinned og håndklæde Fuld forplejning, økologisk, vegetarisk og hjemmelavet mad (morgenmad, frokost og aftensmad) Kaffe/the, frugt, snack i løbet af dagen Yogaudstyr Yogaundervisning og mulighed for personlig opfølgning under retreatet af Ida Krogh, indehaver af Yogavida Tilmelding
Tilmelding og spørgsmål til Ida på mail: ida@yogavida.dk Oplys venligst dit fulde navn, telefonnummer og hvilken værelsestype du ønsker. Din plads bliver reserveret ved indbetaling af depositummet på 1.000 kr. på Mobilepay til 3024 4846 Skriv dit “navn” og “retreat” ved indbetaling. Depositummet bliver ikke refunderet ved afmelding. Retreatens fulde beløb indbetales senest 4 uger før retreatens start. Sker afmeldingen mindre end 4 uger før, refunderes beløbet ikke. Tilmelding er bindende, men bliver du forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. I det tilfælde giv venligst besked og oplys personens navn og kontakt info. Hvis Yogavida mod forventning aflyser retreatet, får du naturligvis din fulde betaling refunderet. Ved Covid 19 restriktioner fra myndighedernes side, der forhindrer retreatets gennemførelse, refunderes det fulde beløb ligeledes. Alle covid 19 forhåndsregler overholdes naturligvis under retreatet.
Transport:
Det er nemt at komme til Samsø:) Prisen er eksklusiv transport. Du kan booke færgebillet fra Jylland og Sjælland og tage cyklen med,- eller du kan tage telebus, taxi eller leje en cykel fra havnen til retreatstedet Mellemrummet. Yogavida hjælper gerne med koordinering af telebus til flere deltagere, hvis du ønsker. Fra Sjælland sejler færgen fra Kalundborg – Ballen (overfarten tager 1 t. 30 min.) Se sejltider fra Sjælland og book din billet: https://www.samsoelinjen.dk/ Ballen Havn ligger 8 km fra Mellemrummet Fra Jylland sejler færgen fra Hou- Sælvig (overfarten tager 1 time) Se sejltider fra Jylland og book din billet: https://www.tilsamsoe.dk/ Sælvig Havn ligger 5 km fra Mellemrummet
Mellem-rummets adresse er: Holmslund Holmevej 3, Tanderup 8305 Samsø
Telebus https://samsoebus.dk/telebus/ Telebus er ret billigt. Ring evt. og bestil så det passer med færgen. Cykeludlejning: Samsø Cykler: 2422 6124 Samsø Cykeludlejning: 8659 6222 / 3086 8523 4 https://samsocykeludlejning.dk Taxa Samsø – Tlf: 40601900