
Marianne Boie
Marianne Boie – Danser samt Krop- og Sjælsterapeut
Dancing Landscapes og www.livibevaegelse.dk
Jeg afholder selvudviklings kurser/events/retræter med afsæt i healende dans og bevægelse, sanselige stimuli, naturen og dens elementer samt meditation og mindfulness. Jeg arbejder både på det fysisk, energetiske, mentale og åndelige plan i en kombination og/eller sammensmeltning mellem de forskellige indgangsvinkler.
Ved både at danse/bevæge sig og meditativt opøve kontakt og nærvær med sin fysiske og energetiske krop, auraen og chakraerne, åbner man til flere oplevelsesrum hvor kroppen, psyken og sjælen giver adgang til dybere indsigt i sig selv. Det er min erfaring, at det bliver nemmere at lytte indad, når kroppen er blødgjort og groundet gennem dans/bevægelse. Samtidig er dans/bevægelse i sig selv healende fordi den frigør endorfiner i hjernen, hvilket kan opleves som en boblende livsglæde i alle kroppens celler.
Hensigten med mit arbejde er dybest set at hjælpe den enkelte med at finde hjem til sig selv, sin sjælsbevidsthed og indre livsglæde for herigennem at blive et kærligere væsen, der viser omsorg og respekt ikke bare for sig selv men til alt levende – planter, dyr og mennesker på vores Jord.
Kommende Begivenheder
- Ingen resultater fundet.